Karate

Karate er ikke bare en idræt der styrker og træner hele kroppen, men også en mulighed for personlig udvikling af sociale kompetencer, selvværd, fokus, selvdisciplin, samarbejdsevner, mv.

Det giver medlemmerne et fællesskab med træning, udvikling og sociale arrangementer samt mulighed for træningslejre i ind og udland.


Karate består af kihon, kata og kumite. Kihon er de basisbevægelser som er fundamentet for træningen. Kata er form, hvor kihonbevægelserne er sammensat i et bestemt mønster. Kumite er kamp/makker øvelser. Her er basisbevægelserne sat sammen på en måde så man træner med en makker og langsomt opbygger en fri måde at bevæge sig overfor en modstander på.


Træningen

I Grevinge karateklub er træningen sat sammen af de tre hovedelementer, kihon, kata og kumite, på en måde så den enkeltes form og mål tilgodeses og arbejdes med.

Vi træner hele kroppen, balance, krydstræning samt puls.

Da det er en traditionel karateklub bruger vi de japanske begreber, samt introduceres japansk filosofi og kultur i både træningen, de sociale og fællestræningsarrangementer der afholdes.


Graduering

Der afholdes graduering/prøve, to gange årligt, og det aftales med Sensei om man er parat til dette. Det pensum man skal op i består af de tre basiselementer, samt fremhævelser, forståelse og progressioner af forskellig slags.

Er man under 15 år, vil gradueringer fra 4 kyu (lilla bælte) og frem,  være opdelt i tre, således at man skal op til tre gradueringer før man når det næste kyu.


Nærmiljø

Til vores tværtræningsarrangementer og sommerlejr er familien meget velkomne, der er altid et element som de kan deltage i, fx. yoga, selvforsvar, kalligrafi, mv.

Vi laver også arrangementer i nærmiljøet, fx. julebingo i Kirke og kulturladen, sidste mandag i november, åbne træninger på Sanselunden, og træningsforløb på de lokale skoler.

Vi rydder op på Vig festival pladsen for at få penge i klubkassen, en god fælles oplevelse og en god festival oplevelse selvfølgelig med masser af god musik.